Det kan en borger i et andet land søge, hvis borgeren bliver udsat for tortur eller forfølgelse i forbindelse med, at borgeren kan have en anden politisk, religiøs eller seksuel orientering, som landets siddende regering ikke bryder sig om.
Jeg har siden i går aftes spurgt mig selv om jeg, som borger i et demokratisk land kan søge asyl på baggrund af landets siddende regering har nået den tolerante smertetærskel for begåede dumheder og tåbeligheder? En regering, der i den grad har nået bunden. Med mindre, at deres bund er bundløs, hvilket det tyder lidt på.
Som vælger, er jeg færdig med at stemme på SF og jeg, er efter mere end 10 år helt og holdent færdig, som medlem af partiet. Her, hvor vi i dansk politik, er nået til spørgsmålet om valget i mellem pest eller kolera har jeg besluttet mig for at leve i et politisk ingenmandsland.
Som venstreorienteret vælger og samfundsinteresseret borger, er eneste alternativ efterhånden en tur til Cuba eller Nord Korea, hvis det skulle gå så galt at jeg vælger den politiske asyl, som en løsning på den dumhed, der hersker i vores samfund? Det kunne være lidt af et stunt!