Monthly Archives: June 2012

Politisk asyl

Det kan en borger i et andet land søge, hvis borgeren bliver udsat for tortur eller forfølgelse i forbindelse med, at borgeren kan have en anden politisk, religiøs eller seksuel orientering, som landets siddende regering ikke bryder sig om.

Jeg har siden i går aftes spurgt mig selv om jeg, som borger i et demokratisk land kan søge asyl på baggrund af landets siddende regering har nået den tolerante smertetærskel for begåede dumheder og tåbeligheder? En regering, der i den grad har nået bunden. Med mindre, at deres bund er bundløs, hvilket det tyder lidt på.

Som vælger, er jeg færdig med at stemme på SF og jeg, er efter mere end 10 år helt og holdent færdig, som medlem af partiet. Her, hvor vi i dansk politik, er nået til spørgsmålet om valget i mellem pest eller kolera har jeg besluttet mig for at leve i et politisk ingenmandsland.

Som venstreorienteret vælger og samfundsinteresseret borger, er eneste alternativ efterhånden en tur til Cuba eller Nord Korea, hvis det skulle gå så galt at jeg vælger den politiske asyl, som en løsning på den dumhed, der hersker i vores samfund? Det kunne være lidt af et stunt!

Bidet af æblet

Det har jeg taget og nu må jeg se, hvad der sker med mig den dag at jeg skal her fra. Om jeg bliver forvist fra alle herlighederne de lover os i forskellige skrifter eller om jeg forsvinder ud i den mørke intethed, som er det jeg tror der sker med os når vi vælger at forlade vores liv her på jorden. En forandring på den front kommer jeg nok ikke til at mærke.

Jeg har her i sidste weekend købt mig min første iPhone, som jeg fik med posten tirsdag. Det har været noget af en oplevelse at gå fra universet med Android til universet med æblerne, hvilket kun har været en meget positiv overraskelse. På de tre dage, hvor jeg har haft den i mine hænder har det været en helt anden brugervenlig oplevelse end med mine gamle mobiler fra HTC.

Nu skal jeg lige bruge lidt tid på at lærer denne fine ven lidt bedre at kende. En ven, som jeg har fået i en hvid farve og med 16 gb lagerplads i 4S udgaven naturligvis. Den hvide farve, er ligesom den kendetegnende farve for Apple og jeg synes vi skal holde os inde for den originale stil.

Min eneste fortrydelse i forbindelse med købet af min iPhone, er at jeg burde havde gjort det noget før! Jeg er blevet omvendt, da jeg er blevet overbevist om at iPhone indeholder langt flere kvaliteter end mobilerne fra HTC med Android, så jeg er et glad nyt medlem af æble familien.

De hjemløse

Som jeg sammen med andre formere for tiggere møder i toget får altid det samme svar, hvis de beder mig om penge.

Mit svar, er et meget klart nej, da jeg for det første sjældent har kontanter på mig, som jeg i den størrelse jeg måske kunne finde på at give vedkommende. For det andet, er de utrolig dårlige til at lyve. I stedet for at komme med en lang historie fra de varme lande om at de skal bruge pengene til en billet til toget, så sig hellere sandheden til mig. De penge, som jeg får af dig skal bruges til mit daglige (mis)brug af alkohol, stoffer og lignende for at jeg kan holde hverdagen ud.

Med ærlighed kommer vi længst i verdenen. Derfor har jeg også brudt med reglen en enkelt gang og gjort en undtagelse. En hjemløs fortalte mig en gang sandheden, som nævnt ovenfor, da jeg sad ved siden af ham i toget. Han fik nogle penge af mig, da jeg virkelig synes om hans meget ærlige svar, da jeg spurgte ham, hvad de i virkeligheden skulle bruges til. De kan altså godt snakke.

Den trejde fredag

I hver eneste af årets alle tolv måneder, der mødes en masse menneske til en kop kaffe og en samtale.

To ting, der kan binde mennesker sammen. Vi skaber en dialog om løst eller fast, der kan medføre at en ide bliver skabt eller dialogen fører et nyt venskab med sig. Sådan er det at jeg ser på LikeMind. Endnu et af de mange verdensomspændende netværk skabt inde på fællesskabet omkring Twitter.

En ide jeg godt kan støtte op omkring, da det virker til at være meget uformelt uden krav om medlemsskab, særlige interesseområder eller lignende. Du kommer bare, som den du er. Derfor har jeg meldt mig under fanerne til det næste møde, der er den trejde fredag i juli. Bliver det en success og jeg møder en masse interessante mennesker med noget på hjertet, kan jeg godt overtales til at være en fast del af møderne, hvis ikke jeg lige er optaget af andet den pågældende dag. Det kan jeg altid planlægge mig ud af.

Frimærker

Efterlader jeg gerne på kartoflerne, hvis de er nye og skal pilles med en pillekniv. For det er svært at lave en perfekt pillet kartoffel. I modsætning til en kartoffel, der er blevet skrældet med en skrældekniv. Skrældekniven tager en større overflade end pillekniven. På den anden side har jeg heller ikke noget mod at spise en kartoffel med skræld på. Det smager meget godt og der findes en del af de gode ting i den!