Må det næsten være når de på Politiken.dk i en artikel skriver, at Pia Kjærsgaaard er klar til at forlade posten, som leder af Dansk Folkeparti og gå på pension. Det er lidt af en bemærkelsesværdig og ikke mindst forhastede konklusion, at drage i en tid, hvor den borgerlige regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen endelig har erklæret dem stuerene og lovet partiet en plads i en borgerlig regering når partiet selv finder det passende.

På en dag, hvor vinden den blæser hende over på den anden side af øresund og giver hende en status af den lille frelser. Den lille frelser, der absolut skal blande sig i det svenske valg og hjælpe deres søsterparti Sverigedemokraterne over spæregrænsen og ind i den offentlige svenske bevidsthed. Lidt af et paradoks, da hun og hendes fæller bliver rigtig sure og vrede, hvis og når EU, FN med mere går ind og blander sig i den danske politik over for vores udlændinge.

Når kære lille Pia en dag går på pension tror jeg ikke, at tingene de vil ændre sig særlig meget i det politiske landskab og med hensyn til Dansk Folkeparti. For i de senere år, er det ikke hende der kommer med den ene rabiate udtalelse efter den anden. Det er alle hendes loyale partisoldater. Kanonføden om man vil. Med deres hårde arbejde sår de frøene for fødderne af deres leder og lader hende høste frugten af successen når de store forhandlinger med den borgerlige regering står sin prøve. Undervejs sætter hun dem lidt på plads, hvis de er gået lidt for langt i deres udmelding i henhold til den offentlige mening.

En skønne dag må hendes hovmod stå for fald!