Som jeg glæder mig meget til, at gense i forbindelse med deres udgivelse på dvd i maj måned, er filmene Nattens Engel og Totem. To film, der er et produkt og ikke mindst en fed beskrivelse af den kultur, der herskede i den mørke undergrund tilbage i 1980′erne.

Jeg tænker naturligvis på hele kulturen omkring punken og dens meget dystre fremtid, hvor mange unge mennesker den gang følte at verden var meget tæt på den totale udslettelse og derfor ikke havde nogen særlig grund til at tro på en positiv fremtid. At man derfor godt kunne være lige glad med alt det beståede, da det ikke nyttede at ændre på dens form og indhold.

En synken ned i et stort vacum, der sugede al energi ud af kulturen skulle man tro, men sådan forholdte det sig i mine øjne ikke. For med punkens fremkomst skete, der en masse nyt og spændende. Indenfor vidt forskellige områder, som kunst, musik og litteratur. En eksplosiv og meget skabende udvikling jeg ikke synes vi har set siden hen, hvor det pæne og polerede har overtaget alle steder, hvor vi ser os omkring. Det dybe melankolske, er blevet overtaget af det kropslige overfladiske spor. På den værst tænkelige måde, hvor det mest gælder om at blive set og ikke hørt. Koste, hvad det koste vil uden at tænke nærmere over omkostningerne ved det.