Er dagens politikere ikke i stand til, at tage og det vil jeg give Georg Metz helt ret i.
Georg Metz kommer ind på række punkter på det område i en ganske udmærket kronik på Information.dk, som politikerne forlængst burde havde taget ansvaret for, men som i stedet frasiger sig det fulde ansvar og som eventuelt kaster det i hovedet på andre. Så de må tage kampen op for dem, der ikke turde gøre det. Ind til, at andre får nok af dem.
Som eksempelvis Pia Kjærsgaard, der ikke ture røre ved Jesper Langballe og smide ham ud af partiet efter hans grove udtalelser om de muslimske fædre og deres forhold til døtrene i familien. En udsmidning, som ellers har været kotume når de menige medlemmer af partiet har udtalt sig negativt om det muslimske mindretal, men åbenbart ikke når det gælder ledende medlemmer af partiets gruppe i folketinget, da det kan koste deres flertal på den borgerlige fløj i folketinget. For partiet vil jeg gerne fremstå, som værende stuerene i medierne og overfor vælgerne. Med et stort ansvar overfor de svage og udsatte grupper i samfundet.
Et andet og langt mere alvorligt eksempel på denne form for ansvarsløshed er Lars Løkke Rasmussens egen rolle i det blodbad, der for tiden finder rundt på de danske sygehuse, hvor ingen er hellige eller fredet om man vil. I stedet for og indrømme, at han har taget fejl og blandt andet givet en overpris for behandlingen på de private sygehuse kaster statsministeren aben over på blandt Vibeke Storm Rasmussen, der er formand for Region Hovedstaden og truer dem med en nedlæggelse, hvis de ikke gør arbejdet godt nok, hvilket vil sige efter den model og det ønske, som den borgerlige regering har for det offentlige sundhedsvæsen.
Det virker desværre som om, at tidens politikere er blevet imune overfor deres egne fejl og ikke kan se eller vil erkende dem, da de har siddet alt for længe på deres position, hvor de har en magt de meget nødigt vil af med og som de derfor vil gøre alle (u)mulige krumspring for, at beholde. Koste, hvad det koste vil. Uanset konsekvenserne af disse handlinger.
For de har ikke længere den luksus, at kunne kaste ansvaret for problemerne over på den tidligere regering og så må de bare lukke øjnene for de problemer, som deres handlinger skaber og lade som om, at ingen ting er sket.
Det er derfor, at det ville være en god ting, at indføre en tidsbegrænset periode på magten.