Sådan plejer anmeldere for det meste og være, hvis de har været ude, at anmelde en forestilling, koncert eller lignende. For det meste virker det, som om, at anmelderen i den grad har været faldet ned fra månen og ikke hørt hjemme i det øjeblik, hvor et eller andet sker, som deres arbejdsgiver har bedt dem om, at skrive et ord eller to om. Som for eksempel Søren Hallundbæk Schauser fra Berlingske Tidende, der torsdag aften var en tur i Danmarks Radios nye koncerthus.

I det nye koncerthus opførte The Tolkien Ensemble sammen med Danmarks Radios Underholdnings Orkester en musical ud fra Hobitten, som er forhistorien til trilogien om Ringenes Herre. Undervejs sang nogle af de kendte mandelige solister sangene fra historien og ind i mellem musikstykkerne fortalte den engelske skuespiller Christopher Lee brudstykker, der skulle kæde det hele sammen i en samlet fortælling. Det fungerede rigtig godt sammen og det var allerførste gang, at musikken blev opført foran et publikum i den brede offentlighed.

Efter den halve times pause, der gik de i gang med, at spille den kendte musik fra Ringenes Herre, der er komboneret af Howard Shore. Med samme opskrift, som fra første akt, men med mindre sang. En koncert, som de havde haft temmelig meget stor success med for nogle år tilbage, hvor de spillede den foran et udendørspublikum på Ledreborg og som publikum i den grad også nød den torsdag aften. For mit vedkommende, der tænkte jeg flere gange på scenerne fra de tre film og huskede mig selv på nogle af de scener, som jeg selv havde skabt inde i mit hoved af min egen fantasi, da jeg læste bøgerne lang tid før de tre film fik premiere.  Som mange andre Tolkien fans før mig har gjort det.

For, at vende tilbage til mit udgangspunkt, så ved jeg ikke rigtig om Søren Hallundbæk Schauser har været til den samme koncert, som jeg har været det torsdag aften i sidste uge. Det er ikke det indtryk jeg får når jeg læser hans anmeldelse, hvor han mere eller mindre hagler det hele ned, som om at det var hans mission fra starten af. Spørgsmålet, er om han har set sort allerede fra start af, da han vidste, at han skulle en tur i koncerthuset. Et sted, der har været genstand for en temmelig kraftig diskussion om bevidst underbudgetering og lignende, der har kostet nogle hoveder i Danmarks Radio. En ting er dog sikkert. Vi har fået et koncerthus i internationalklasse. Sådan noget koster penge i dag.

Personligt foretrækker jeg, at staten står for den slags byggerier. Fremfor historier om private byggeherre, som AP Møller og Operahuset. Et projekt, som i sidste ende også kommer til, at koste skatteyderne penge.