“Dont be lazy with the pleasures of sins”.
Personligt kan jeg kun give sangskriveren ret i det.
Den bløde start på arbejdet efter ferien, er allerede afløst af en hektisk uge på 50 timers arbejde.
For mig selv, er det meget vigtigt, at dagen bliver afsluttet med gode maner, da en dårlig afsluttet dag kan gå ind og påvirke søvnen på en negativ måde. Påvirkningen er af negativ karakter, da man ved en dårlig afslutning på dagen hele tiden vil have nogle tanker vandrende rundt inde i sit hoved, som betyder, at man ikke kan få slappet ordentlig af inden man ligger sig.
På det sidste, er jeg begyndt, at gå i seng om aftenen med musik i ørene og en god bog i hænderne. For mig personligt, er de to ting forbundet med en stor grad af glæde og lyst, hvilket gør mig i et godt humør og får mig til, at slappe og stress helt af efter en hektisk dag på arbejdet.
Dermed bliver dagen afsluttet på en god måde, så lågene på øjnene bliver hurtigt tungere og tungere, hvor jeg tilsidst forsvinder ind i drømmenes land og vågner veludhvilet efter godt 6 timers søvn.
Her til aften står den på karbonader. I den forbindelse har jeg anvendt hakket svinekød med en fedtprocent på mellem 3 og 6 procent. Det er i god tråd med rådet om, at spise sundt.
Problemet, som jeg ser det med det fedtfattige kød, er at det sviner utroligt meget under stegningen, da kødet ikke har noget fedt, at tærre af og så bliver det hurtigt dyrere, hvis man laver større portioner.
Det er også lidt svært, at få det til, at holde sig ordentlig sammen i en klump kød, der er mast sammen med hænderne.
Det skal min mor i løbet af dagen. Hun skal have ordnet noget ved sit stemmebånd, så hun ikke ødelægger sin stemme ved for megen hosten. Selvom jeg ved, at det nok skal gå godt, er jeg alligevel lidt nervøs og spændt. Det er jo helt naturligt, at være.
I forbindelse med operationen har hun kvittet smøgerne, da det var et af kravene for, at hun kunne blive opereret. Hun siger selv, at det går fint uden smøgerne i hverdagen, men at hun godt kunne finde på, at blive festryger. Det skal vi vist lige have hende talt fra, da vi alle godt ved, at en smøg en dag hurtigt kan blive til endnu flere smøger dagen efter.