Monthly Archives: February 2007

Forkølet igen

Det er så tredje gang inden for årets første to måneder, at jeg går rundt og er halvsløj med snot i hele kryderen. Det virker som om, at første omgang fra starten af året ikke helt, er kommet ud af kroppen endnu. Det kan skyldes efterveer fra perioden før jul, hvor jeg var fysisk og psykisk udbrændt. At immunforsvaret derfor skal bruge lidt længere tid på, at rense kroppen for urenheder og genstarte sin virke på normal måde.

24 timer

Det er der til, at jeg er færdig med den afsluttende eksamen på min uddannelse til social- og sundhedsassistent. Jeg har fået læst godt på det pensum, som jeg har valgt, at tale om til eksamen. I eftermiddag skal jeg bruge tiden på, at lave nogle stikordskort, som man nogen gange ser studieværter på fjernsynet gå rundt med. Nervøsiteten eller katastrofetanker har jeg på ingen måde være inde over, hvilket jeg betragter, som værende et meget godt tegn på, at jeg er godt forberedt. Min holdning til resultatet af eksamen i morgen er den, at alt over 6 kun er til pynt på eksamensbeviset og for egen tilfredsstillelses skyld.

DR2

Det bliver en aften i selskab med DR2, da jeg har aflyst en aftale med nogle venner i Odense. Jeg har på ingen måde lyst til, at bevæge mig ud på vejene sådan, som de ser ud nu. En af de ting, som jeg virkelig har respekt for er netop naturens luner. I stedet kommer jeg til, at hygge mig med en tema aften om legenden i sort Johnny Cash og efterfølgende en omgang “Jersild og spin”. Det er et program, som jeg i den grad har savnet og naturligvis super glad for, at det er tilbage igen på DR2s sendeflade.

Forældrene og internettet

Jeg kan stadig huske, at mine forældre var meget modstandere af Internettet i dets tidelige barndom. De kunne på ingen måde se noget fornuftigt i det. Det har i den grad ændret sig her i det første årti i det nye årtusind. Nu sender de emails, betaler regninger over netbanken og bruger e-Boks.dk til lønsedler, skattekort og den slags. De er i den grad blevet en del af det digitale samfund og en digital borger. Nu mangler jeg kun, at få dem overtalt til, at få deres oldtidsfund af en computer erstattet med en tip top moderne computer. De er så småt ved og indse, at det måske godt kan betale sig i længden.

På en måde synes jeg, at det kun er godt, at den middelalderende og ældre generation bruger Internettet og de fordele, der kommer med det, som alle os andre. Det virker lidt som om, at den her frygt for den nye og moderne teknologi er forsvundet ud i den blå luft. På den anden side kan de heller ikke komme uden om den i dag, da man er lidt på røven, hvis man ikke ejer en computer og forbindelse til Internettet.

På forkant

Med tidens trend og mode. Det må jeg åbenbart være, da jeg altid har haft bolleveninder, kærester og flirts, som var et sted mellem 5 og 10 år ældre end mig selv. På nær en enkelt en af slagsen. 

Det er nemlig den nye trend i parforhold, hvor modne kvinder søger yngre mænd, hvis man skal tro diverse forskere i livsstil og livsmønstrer. Hvem havde dog i sin vildeste fantasi troet, at lige netop jeg skulle være en af trendsætterne på lige netop det område?.