For det, der har været. For det, der vil komme.
For det, der har været. For det, der vil komme.
2006 ringer meget snart ud og inden længe vil vi sige pænt god dag til 2007. Det er lidt vildt og tænke på, at det allerede, er 7 år siden, at vi fejrede indgangen til det nye årtusind og frygtede den berømte og berygtede Y2K, som vi egentlig ikke havde nogen grund til. Der er jo ikke sket noget af det, som mange eksperter ellers havde peget på.
Her på årets sidste lørdag aften har jeg fået en lyst til, at reflektere lidt over de ting, som der er sket for mig her i 2006. Rammerne for reflektionen over det foregangne år, er nemlig tilstede og lige i øjet. Nick Cave er i højtalerne, der er levende lys på bordet og frisk kaffe i krudset. Mere kan man næsten ikke tillade sig, at forlange.
2006 er året, hvor:
Når alt kommer til stykket, så vil jeg huske 2006, som året, der satte nogle indre bevægelser i gang. Indre bevægelser, der var sat i gang af udefra kommende erfaringer og oplevelser, som i den grad har sat nogle ting i gang hos mig, som jeg ser frem til, at arbejde videre med i fremtiden. Hjulene er sat i gang med, at kører rundt og kursen er stukket ud. Det er kun tiden, de fremtidige oplevelser og erfaringer, der vil vise og fortælle mig i, hvilken sikker havn skibet kommer i. En ting kan jeg sige med relativ stor sikkerhed og det, er, at jeg “kommer hjem” i god behold og det hele går op i en højere enhed. De rette omstændigheder skal bare opstå og det vil jeg naturligvis arbejde på, at de gør. Uden at forhaste noget af det, da der ikke kommer noget godt ud af det på den måde.
For altid fremad rettet i den indre og ydre verden jeg er.
Set hos en række bloggere
Et gammelt ordsprog siger noget i stil med: “Har du ikke held i kærligheden, så har du det i stedet med spil”. Det håber jeg så på i dag, da jeg var et smut forbi den lokale kiosk, hvor jeg købte en lynlotto med joker. Nu vil jeg sætte mig over på sofaen med en kop kaffe, levende lys på bordet og drømme om alle de muligheder, som de 44 mio. kroner ville give en. Den største og vigtigste i den her sammenhæng, er næsten den økonomiske frihed, som alle de penge ville give en, da jeg er af den overbevisning, at en overflod af materielle goder ikke gør en lykkeligere og gladere. På kort sigt måske, men ikke på længere sigt.
Det er noget, som vi historisk set har gjort brug af flere gange i den vestlige del af verden. Der kan blandt andet nævnes væmmelige afbrændinger af udskyldige kvinder, der var blevet dømt, som værende hekse, personer, der er blevet hængt på en offentlig plads, som om, at det var en sportsbegivenhed og jeg kunne blive ved. Det er også noget man gør brug af i visse steder af verden den dag i dag. Det er forekommet mange gange i Afghanistan, Nordkorea og andre nationer, som vi i den vestlige verden kalder for uciviliserede og barbariske.
Offentlige henrettelser, er et middel, som de siddende magthavere har brugt og bruger den dag i dag til, at afskrække folk. Sætte nogle eksempler, så befolkningerne i de enkelte lande ikke får lyst til, at gøre oprør i mod den styrende del af nationen etc.
Jeg er gammel nok til, at huske billederne af den henrettelse, som den tidligere rumænske diktator Nicolae Ceauşescu blev udsat for. Det var billeder, der gik verden rundt i alle eksisterende medier på daværende tidspunkt. I morgen skal den tidligere irakiske diktator, Saddam Hussein, hænges. Derfor spørger jeg mig selvom alverdens medier også vil vise billeder fra denne hængning, hvis det bliver sendt via Iraks nationale medie og ud i den internationale medier og med, hvilken begrundelse de eventuelt ville bruge for, at vise det?. Det kan næppe være for, at afskrække den irakiske befolkning for, at handle imod “det gode”.
Det er vel også et eller andet sted moralsk forkasteligt, at vise en hængning af en tidligere diktator på TV for, at vise befolkningens “endelige befrielse og frigørelse” fra dette monster?.
Jeg har i dag været ude hos ekskæresten, hvor jeg skulle hente mine ting. Det var ikke så slemt, som jeg havde forventet, men det var hårde end jeg havde regnet med, at det ville være. Det var meget svært, at sige farvel til et menneske, der har fyldt så utroligt meget i ens tilværelse på så kort en tid. Vi havde en god snak om tingene. Vi blev begge enige om, at det hele havde gået alt for hurtigt, at vi ikke havde haft tid til os selv og dermed få tænkt nogle tanker for os selv, at vi begge havde lavet nogle fejl og sagt nogle dumme ting til hinanden undervejs, der har såret os begge og skubbet os væk fra hinanden. I sådan situation, er det bedre, at skildes i tide og forblive venner, som kan tale fornuftigt sammen om tingene. End at skildes, som rygende uvenner, der ikke kan tale sammen om tingene, som voksne mennesker.
Selvom at det var den rigtige beslutning, at gå fra hinanden, så gør det stadigvæk ondt et eller andet sted i sjælen og der vil gå noget tid inden, at alle sår er helet komplet. Jeg er trods alt kun et menneske og ikke en maskine, som kan tænde og slukke sine følelser efter for godtbefindende. Vi aftalte, at vi i fremtiden vil se på det her, som et smukt eventyr i en hektisk periode af vores liv, som vi begge har fået noget godt ud af. Som vi trods alt har. Selvom det godt kan være svært, at se lige nu.
I går aftes, da jeg var på vej hjem til Kbh med toget, så jeg en note i DSBs blad “Ud og se”, hvor der stod skrevet noget i stil med: “Når en dør lukkes, så bliver en anden dør åbnet op for en”. Det har jeg måtte sande i dag, hvor jeg efter besøget hos eks’en fik en opringning fra en afdelingssygeplejerske på en afdeling, hvor jeg havde søgt arbejde, som social- og sundhedsassistent. De havde med glæde læst min ansøgning og ville meget gerne se mig til en samtale. Krydser alle mulige fingre, da det lyder, som værende en rigtig god afdeling, at være på.