Monthly Archives: March 2006

Stortset færdig

Den sidste uges tid har stået på projektarbejde. I gruppen har vi arbejdet med sindslidelsen maniodepressiv, som i sig selv er ganske interessant, da den indeholder to modpoler, som giver sig udsalg i forskellige sindsstemninger og handlinger. Vi mangler kun, at tilføje et par mangler, rette nogle stavefejl og skrive vores perspektivering og konklusion. Det gør vi i morgen. Opgaven skal først afleveres på mandag.

Selve gruppen har fungeret rigtig godt. Der har været en god harmonisk balance og synergieffekten har været til, at få øje på. Vi har også helt klart mærket den. Det er en af fordelene ved, at arbejde sammen med medstuderende, som har nogen lunde samme måde, at arbejde på i et gruppearbejde, samme ambitionsniveau og andre gældende faktorer.

Vi har også haft tid til ikke, at være alvorlig og seriøse hele vejen igennem. Vi har også givet plads til det mere useriøse aspekt af et gruppearbejde. Uden at det på nogen måde har overskygget den seriøse del af et gruppearbejde.

Mere plads tak!

Jeg har efterhånden stablet så mange bøger, cd’er og film sammen på mit lille kollegieværelse, at jeg næsten ikke selv kan være her. Det er efterhånden mere en opbevaringsplads end det, er en bopæl. Min samlermani ser ikke ud til, at stoppe sådan her og nu. Derfor skal jeg vist snart ud, at lede efter en større bolig til mig selv, hvis jeg ikke skal gå hen og drukne i min samling. Kan nemlig ikke nænne, at give slip på nogle af mine bøger, cd’er eller film.

Noget værre møg

Jeg har i dag fået begrænset min adgang til en af mine væsentligste nyhedsleverandører. Knappen på fjernbetjeningen, der giver mig adgang til tekst-tv, er af absurde årsager ude af funktion. Det absurde ligger nemlig i, at resten af knapperne på fjernbetjeningen fungere upåklageligt! Og nej; Tekst-Tv knappen sidder ikke fast på nogen måde!

Tid til en lytter og en svingom

Nu er det vist på tide, at koncertkalenderen her på bloggen bliver opdateret. Et par koncerter er veloverstået. Der er også tilføjet et par nye koncerter, hvor de tre af dem bevæger sig inden for industrial scenen og den sidste, er en slags goth-punk, hvis den stilart findes. Specielt ugen efter påsken bliver en meget travl uge med hele tre koncerter inden for blot fem dage!

En af de koncerter, der er veloverstået, er koncerten med Depeche Mode. Det er meget snart en månede siden, at jeg hørte deres fantastiske koncert i Parken. Derfor er det på tide med et par ord om mine oplevelser undervejs i koncerten. Jeg vil sige det med det samme og det er, at koncerten levede op til alle mine forventninger.

Sceneshowet var en rejse ind i en science-fiction retrostil, hvor de røde og grønne farver dominerede alle andre farver. De havde også et par storskærme med, hvor man skiftevis kunne se fede effekter og livebilleder af koncerten. Lydniveauet var udmærket og man kunne rent faktisk høre, hvad de sang. Setlisten bestod af kun to numre fra det nye album. Resten af numrene var hentet i gruppens enorme bagkatalog, så alle de gode gamle klassikere kom heldigvis i spil.

Det største minus ved koncerten var opvarmningen. Opvarmingen blev leveret af The Bravery. The Bravery er en flok gutter fra New York, der lever af en sammenkogt ret bestående af noget New Order og The Cult smagt til med lidt Nirvana. Det burde være en kvalitet i sig selv, men det var det desværre langt fra. Lyden var meget dårlig. Man havde svært ved, at høre, hvad forsangeren sang. Alt i alt en tynd kop the, som jeg på ingen måde kan anbefale.

Onsdag i næste uge skal jeg til koncert med Fear Factory i Pumpehuset. Fear Factory spiller en omgang hårdtslående industrial metal. Jeg ser virkelig meget frem til denne koncert, da jeg ikke har haft mulighed for, at se eller høre dem de sidste gange, som de har gæstet landet. Der skal nok headbanges til den store guldmedalje!

I ugen efter påsken slår de to electronica, industrial og goth klubber The Black Cat og Club Metropolis dørene op for en omgang fed industrial, der spænder over genre som f.eks. electronica, EBM, power noise, dark wave. På The Black Cat spiller Der Blutharsch, Deutsch Nepal og Bain Wolfkind. Club Metropolis har inviteret Ambassador 21, S.K.E.T og XENOFOBULUS til The-Rock. I den uge, er der vist rigeligt af muligheder for, at få sig en eller anden form for vild og voldsome svingom i form af rave danse, pogo eller lignende. Begge koncerter sker på The-Rock.

Midt i mellem dette danseinferno bliver der også mulighed for blot, at stå og lytte til en fed omgang gothpunk. Sisters of Mercy gæster nemlig København og Pumpehuset den 19.04. Der skulle jeg ellers havde været til koncert med King Diamond, men den har jeg droppet til fordel for netop Sisters of Mercy. Lysten til King Diamond er for tiden ikke særlig stor.

Magten og æren

Om et par timer skal jeg mødes  med et par af mine gode venner. Vi skal mødes over noget så hyggeligt, som en omgang brædtspil.

Det at spille brædtspil, er noget som jeg gjorde en del i som barn. Som voksen har tiden desværre ikke altid været til det, men har fået det gjort ind i mellem. Blandt andet under mit højskoleophold, hvor jeg var en del af en gruppe, der spillede en del Risk. Mine forældre har heldigvis været så flinke, at gemme alle mine brædtspil. Dem har jeg en pæn del af.

I aften skal vi spille spillet The Hell Game. Det går kort fortalt ud på, at man påtager sig rollen, som en dæmon, der skal kæmpe om magten i en af de ni cirkler, som helvede består af.

Det skal nok blive en hyggelig aften med masser af spydige kommentarer hen over bordet.